SIGUR RÓS
NICK CAVE & THE BAD SEEDS
ANDREAS ODBJERG
TINDERSTICKS
GOSSIP
POND
BENSON BOONE
JONAH BLACKSMITH
UKENDT KUNSTNER
TRICKY
SUSPEKT
MARCUS & MARTINUS
GRIFF
MEDINA
TENACIOUS D
KAIZERS ORCHESTRA
VV
LYDMOR
CHRISTOPHER

NYHEDER

Sigur Rós giver to særlige koncerter i København

4. & 5. december 2024
Det bliver en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige, når det islandske alternative rockband Sigur Rós har et symfoniorkester med på scenen til to koncerter i Falkonersalen den 4. og 5. december 2024. Den islandske trio...

Det bliver en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige, når det islandske alternative rockband Sigur Rós har et symfoniorkester med på scenen til to koncerter i Falkonersalen den 4. og 5. december 2024.

Den islandske trio Sigur Rós har siden årtusindskiftet gjort sig bemærket som et af de mest unikke og interessante bands på den internationale alternative rockscene. Med gennembrudspladen Ágætis Byrjun præsenterede de den atmosfæriske, himmelstræbende post-rocklyd, som sammen med forsanger Jónsi kuldegysningsfremkaldende falset er blevet deres kendetegn.

Siden har de udgivet en stribe album - senest sidste års ÁTTA, som var deres første nye studiealbum i 10 år og deres første, siden multiinstrumentalisten Kjartan Sveinsson igen sluttede sig til gruppen i 2022 efter mange års pause.

Pladen, som GAFFA kaldte ”en markering af et band i evig fornyelse”, blev blandt andet indspillet i de legendariske Abbey Road studios sammen med The London Contemporary Orchestra. Det er netop også det orkestrale element, som kommer til at være i fokus, når trioen til december lægger vejen forbi Falkonersalen i København ledsaget af et symfoniorkester.

Sidste gang, Sigur Rós gav koncert i Danmark, var i efteråret 2022, hvor de spillede i K.B. Hallen. Her kvitterede GAFFA med fem ud af seks mulige stjerner og ordene: ”jeg siger også tak for en stor koncertoplevelse, hvor Sigur Rós viste, at de stadig er i topform.”

Koncerterne med Sigur Rós kommer til at finde sted den 4. og 5. december 2024 i Falkonersalen og vil udelukkende være med nummererede siddepladser.  

Billetsalget starter fredag den 22. marts kl. 12.00 via ticketmaster.dk

Nyhed udgivet: 18. marts 2024
Læs mere

NICK CAVE & THE BAD SEEDS INDTAGER ROYAL ARENA

5. oktober 2024
Nick Cave & The Bad Seeds tager dette efterår på deres første headline-tour i Storbritannien og Europa siden 2017 med 27 shows planlagt i 17 forskellige lande. Sjette stop på touren bliver i Royal Arena i...

Nick Cave & The Bad Seeds tager dette efterår på deres første headline-tour i Storbritannien og Europa siden 2017 med 27 shows planlagt i 17 forskellige lande. Sjette stop på touren bliver i Royal Arena i København.

Bandet er bredt anerkendt som et af verdens bedste nulevende live acts, og det ry lover de at leve op til med de kommende shows. 

Turnéen starter den 24. september i Oberhausen i Tyskland, slutter i Paris den 17. november og kommer i mellemtiden også forbi Royal Arena i København den 5. oktober.

Turnéen følger efter udgivelsen af bandets 18. studiealbum Wild God, som udkommer den 30. august. Det nye album blev annonceret i sidste uge sammen med albummets titelnummer.

- I never think about how a record is going to go live, it never, ever occurs to me. The lyric writing process is way too hard to take ideas like that into consideration.  But, when I listen to ‘Wild God’ now, I think we can really do something epic with these songs live. We’re really excited about that - the record just feels like it was made for the stage. - Nick Cave

På ’The Wild God’ turnéen vil bandet både spille nyt materiale og sange fra deres omfattende bagkatalog.

Billetsalget starter fredag den 22. marts kl. 10.00 via https://www.nickcave.com/tour-dates/ og ticketmaster.dk

Nick Cave & The Bad Seeds: The Wild God Tour
Lørdag d. 5. oktober 2024 – Royal Arena, København

Nyhed udgivet: 15. marts 2024
Læs mere

Andreas Odbjerg indtager Aarhus Congress Center og Royal Arena i 2025

5. & 12. april 2025
Det bliver hans største indendørs koncerter til dato, når den danske hitsmed rammer landets to største byer henholdsvis den 5. og 12. april 2025. Der kan efterhånden ikke herske nogen tvivl om, at Andreas Odbjerg er...

Det bliver hans største indendørs koncerter til dato, når den danske hitsmed rammer landets to største byer henholdsvis den 5. og 12. april 2025.

Der kan efterhånden ikke herske nogen tvivl om, at Andreas Odbjerg er en af landets absolut største popmusikere. Han er samtidigt også en kunstner, der i løbet af sin karriere har fået os alle til at tale mere om det at være ”sangskriver” af den simple årsag, at han mestrer håndværket så afsindigt godt.

Sange som ”føler mig selv 100”, ”i morgen er der også en dag”, ”hvad skal verden med sådan en som mig”, ”smugryger”, ”hjem fra fabrikken”, ”STOR MAND” med Tobias Rahim og ”Jeg Ka’ Rigtig Godt Li’ Dig” med Ida Laurberg har siden 2019 været vidnesbyrd om, at de ord og melodier som Andreas Odbjerg nedfælder, ender på hitlisterne, på dansegulvene, i radioen, på festivalscenerne og over anlægget i parken på en solskinsdag med vennerne.

Udover at være kendt for sine evner i studiet har Andreas Odbjerg også opbygget et ry som en af landets bedste live artister, der med en god portion humor og altoverskyggende sympati gang på gang giver sig hen til sit publikum. Det var der også bred enighed om, da han gav hjemmebanekoncert på Tinderbox i 2022, hvor anmelderne lagde sig ned på stribe med ord som:

”Det var rørende, det var underholdende, det var vanvittigt musikalsk.” – B.T.

”Denne skribent er tom for ord” – Poplish

”Odbjergs Tinderbox-koncert skrev sig ind i historiebøgerne” – Fyens Stiftstidende

Nyt album og totalt udsolgt forårsturné i bagagen

Når Andreas Odbjerg i april 2025 rammer Aarhus Congress Center og Royal Arena, vil det blandt andet være med en række spritnye sange i bagagen. Den 1. marts i år udgiver han nemlig det nye album Un Hommage, som han selv beskriver som en hyldest til familien, vennerne, kærligheden og musikhistorien, og som vi foreløbigt har fået singleforløberen ”benny” fra.

Koncerterne vil også følge efter et forår, hvor Odbjerg spiller en række totalt udsolgte koncerter i landets fire største byer, og en sommer hvor han rammer nogle af de største festivalscener – herunder på NorthSide, Tinderbox og Musik i Lejet.

Andreas Odbjerg live 2025:

Lørdag d. 5. april 2025 – Aarhus Congress Center, Aarhus
Lørdag d. 12. april 2025 – Royal Arena, København

Billetsalget starter torsdag den 29. februar kl. 10.00 via Ticketmaster.

Nyhed udgivet: 23. februar 2024
Læs mere

TINDERSTICKS GIVER KONCERT I Konservatoriets Koncertsal

12. oktober 2024
Lad dig fordybe i musikalsk magi og æstetisk fascination, når britiske Tindersticks giver koncert i Danmark. Med en karriere, der spænder over tre årtier, har den anmelderroste britiske gruppe, Tindersticks, cementeret deres status som en af...

Lad dig fordybe i musikalsk magi og æstetisk fascination, når britiske Tindersticks giver koncert i Danmark.

Med en karriere, der spænder over tre årtier, har den anmelderroste britiske gruppe, Tindersticks, cementeret deres status som en af de mest originale og indflydelsesrige aktører inden for alternativ rockmusik. Tindersticks, der for alvor trådte ind på musikscenen i begyndelsen af 90'erne, har formet en unik lyd, der fusionerer mørk romantik med komplekse orkestreringer og legende tekster. Deres originale tilgang til musik har gjort dem til en kultfavorit blandt fans.

Oplev Stuart Staples' karakteristiske, vibrerende baryton - præget af nikotin og vendt døgnrytme, lige så vejrslidt som smuk og umulig at ignorere. Og så er der musikken, der med følsomme strygere, mangfoldig instrumentering og lavintensiv dramatik svæver lige bagved. I mere end tredive år har Tindersticks skabt deres egen lille verden. De har sunget om snavs, destruktion, lyster, barer og død, men hvor sådanne emner let bliver plettet i andres hænder, er der altid noget forfinet, og nærmest sofistikeret, over Tindersticks' indspilninger og optrædener.
Det seneste album, "Distractions", det trettende siden dannelse i 1991, udkom i 2021. I løbet af 2024 vil der igen komme ny musik fra bandet.

Billetsalget er i gang via ticketmaster.dk

12. oktober 2024 · Konservatoriets Koncertsal, København
Koncerten arrangeres i samarbejde med Live Nation

Nyhed udgivet: 21. februar 2024
Læs mere

Genforenede Gossip giver dansk koncert

2. juli 2024
Den amerikanske trio med Beth Ditto i front er tilbage med deres første nye album siden 2012 og gæster den 2. juli Amager Bio i København. Beth Ditto, Nathan Howdeshell og Hannah Blilie aka Gossip er...

Den amerikanske trio med Beth Ditto i front er tilbage med deres første nye album siden 2012 og gæster den 2. juli Amager Bio i København.

Beth Ditto, Nathan Howdeshell og Hannah Blilie aka Gossip er endelig tilbage og genforenet med den ikoniske producer Rick Rubin, som tilbage i 2009 var med til at skabe det platinsælgende mesterværk Music For Men. Samarbejdet munder den 22. marts ud i det nye album Real Power, som bliver trioens første udgivelse i hele 12 år.

Siden Gossip udgav deres første album i 2001, har trioen været med til at forme den amerikanske indie-scene med hits som ”Standing in the Way of Control”, ”Heavy Cross” og ”Move in the Right Direction”.

Gossip annoncerede deres nye album i efteråret 2023, hvor de også delte førstesinglen ”Crazy Again”. I januar fulgte de op med titelsangen ”Real Power”, som er en protestsang skrevet i kølvandet på Black Lives Matter demonstrationerne i Dittos hjemby Portland, og hvis titel er en hyldest til The Stooges-albummet Raw Power. Og The Stooges er langt fra den eneste inspirationskilde, bandet refererer til, når de sætter ord på den nye plade. Blandt andet har de sammenlignet åbningsnummeret ”Act of God” med en psykedelisk Supremes sang og beskrevet kærlighedssangen ”Give It Up For Love” som ’en Talking-Heads-agtig funky jam”.

Gossip gæstede senest Danmark i 2012, hvor de gav koncert i Store VEGA i København og på Roskilde Festivals Orange Scene, mens Beth Ditto gæstede Store VEGA med sit soloprojekt i 2017.

Billetsalget til koncerten med Gossip den 2. juli 2024 i Amager Bio starter fredag den 23. februar kl. 10.00 via Ticketmaster.

2. juli 2024Amager Bio, København

Nyhed udgivet: 15. februar 2024
Læs mere

Det psykedeliske rockband Pond vender tilbage til Danmark

13. oktober 2024
Pond står sammen med Tame Impala som et af de mest dynamiske, nysgerrige og hyldede bands, når det kommer til den australske psykedeliske rockscene. Den 13. oktober vender de tilbage til Danmark, når de gæster Lille...

Pond står sammen med Tame Impala som et af de mest dynamiske, nysgerrige og hyldede bands, når det kommer til den australske psykedeliske rockscene. Den 13. oktober vender de tilbage til Danmark, når de gæster Lille VEGA i København.

Pond består af Nicholas Allbrook, Jay Watson, Joseph Ryan, James Ireland og Jamie Terry og blev dannet i den vestaustralske by Perth tilbage for lidt over et årti siden. De startede egentligt bare som en gruppe venner, der i bedste kollektivstil spillede lidt musik sammen, men transformerede sig efter udgivelsen af deres 2012-album Bear, Wives, Denim til et internationalt turnerende band. I dag tæller deres imponerende bagkatalog hele ni anmelderroste plader, og der er lovning om mere på vej.

Pond bliver ofte associeret med landsfællerne Tame Impala, og det er ikke så mærkeligt endda. Flere af medlemmerne i Pond har også spillet med Tame Impala, ligesom Tame Impalas Kevin Parker selv har været trommeslager i Pond og har været med til at producere flere af deres plader.

Udover at høste flotte roser for deres albums fra anmeldere verden over, er Pond også notorisk kendt for deres medrivende live shows – både når de spiller i eget navn, eller når de deler scenen med navne som Flaming Lips, Queens of the Stone Age og Tame Impala selvfølgelig.

Pond har senest gæstet Danmark i 2019 med en festivalkoncert på NorthSide og senere samme år med et udsolgt show på Loppen i København, og nu vender de altså tilbage, med hvad der tegner til at blive en sveddryppende aften i Lille VEGA.

Pond 2024
Lille VEGA – 13. oktober

Billetsalget til koncerten starter fredag den 2. februar klokken 10.00 via Ticketmaster.

Nyhed udgivet: 31. januar 2024
Læs mere

Amerikanske Benson Boone kommer til Danmark

5. juni 2024
Den amerikanske singer-songwriter og multiinstrumentalist, Benson Boone, giver koncert i Store VEGA den 5. juni, som en del af sin Fireworks and Rollerblades World Tour. Benson Boones kunstneriske univers er drevet af et behov for at...

Den amerikanske singer-songwriter og multiinstrumentalist, Benson Boone, giver koncert i Store VEGA den 5. juni, som en del af sin Fireworks and Rollerblades World Tour.

Benson Boones kunstneriske univers er drevet af et behov for at føle en autentisk tilknytning. Og det kommer til udtryk i alt fra hans komplet ærlige tekster til hans håndtegnede artwork; der er ikke nogen grænse mellem Boone og lytteren.

Hans intime, dagbogsagtige popsange udvikler sig konstant. Det har været tydeligt siden debutsinglen “GHOSTTOWN” fra 2021, som er en gribende pianoballade om at komme videre i livet. 

Sidste år udgav han EP’en PULSE med fem mærkbare sange, og sangen “Beautiful Things” fra starten af året er frontløber for et kommende debutalbum. På “Beautiful Things” går Boone i en mere poppet folk-rock retning end tidligere.

Boone blev først opdaget af Imagine Dragons' frontmand Dan Reynolds og blev hurtigt signet til Reynolds' Night Street Records i samarbejde med Warner Records.

Debutsinglen "GHOST TOWN" blev streamet flere end 530 millioner gange. Kærestesorger tegnede også omridset til den opløftende opfølger, "In The Stars", som blev et endnu større hit.

Benson Boone - Store VEGA, 5. juni 2024

Det officielle billetsalg starter fredag den 2. februar kl. 10 via Ticketmaster.



Nyhed udgivet: 26. januar 2024
Læs mere

Jonah Blacksmith annoncerer Arena Filmkoncert i Boxen & Royal Arena

29. marts & 5. april 2025
Det succesfulde syvmandsorkester fra Thy – med brødrene Alstrup i spidsen – annoncerer to Arena Filmkoncerter i kølvandet på deres udsolgte efterårstour. Billetterne er for længst revet væk til touren til efteråret 2024, og dette blev...

Det succesfulde syvmandsorkester fra Thy - med brødrene Alstrup i spidsen - annoncerer to Arena Filmkoncerter i kølvandet på deres udsolgte efterårstour.

Billetterne er for længst revet væk til touren til efteråret 2024, og dette blev startskuddet til at bandet nu realiserer en kæmpe drøm om at tage Live-Filmkoncert formatet med ind i to af de største sale kongeriget kan mønstre; Jyske Bank Boxen i Herning og Royal Arena i København.

Jonah Blacksmith Live-Filmkoncert’ rummer et livsbekræftende spændingsfelt, der veksler mellem en dokumentarfilm om mennesker, ophav og drømme, og en håndspillet live-koncert, hvor netop sangene og deres oprindelse foldes ud på den mægtige skærm bag syv-mands-bandet fra Thy. Vekselvirkningen mellem filmmediet og den traditionelle koncertform er et aldeles hjertegribende foretagende, der ud over at give bandets sange en klangbund af levet liv, slet og ret er en hyldest til fællesskab, samhørighed og glæden ved at spille musik sammen. Med andre ord er det et spændende og alternativt take på en audio-visuel oplevelse, der vil mere og andet end blot at underholde:

Filmkoncerten betyder noget ganske særligt for os. Det er hjerteblod, og vi tror på, at filmen, hånd i hånd med sangene, kan røre ved noget i os allesammen. Vi er stolte af at kunne fortælle om de ting, vi er rundet af - om familie, om dem vi elsker, og ikke mindst at turde dele frygten for at miste hinanden og os selv som mennesker” udtaler brødrene og frontfigurerne Simon og Thomas Alstrup, og fortsætter: “At muligheden nu byder sig for at spille to ekstra Live-Filmkoncerter i mægtige Boxen og Royal Arena er mildest talt svært - selv for en flok thyboer - at få armene ned over. Vi glæder os ubeskriveligt meget, og tør godt love, at man med en billet i hånden til en af de to koncerter kan forvente noget, der kommer til at sprænge alle rammer for, hvad vi hidindtil har disket op med.”

ARENA FILMKONCERTER
Jyske Bank Boxen, Herning – 29. marts 2025
Royal Arena, København – 5. april 2025

Det officielle billetsalg starter torsdag den 25. januar kl. 10 via https://www.jonahblacksmith.com/arena/

Nyhed udgivet: 21. januar 2024
Læs mere

Ukendt Kunstner annoncerer kæmpeshow på Refshaleøen

31. august 2024
Ukendt Kunstner annoncerer nu endnu et af blot fire planlagte sommershows. Det eneste show øst for Storebælt bliver den 31. august 2024, når duoen, der senest solgte mere end 30.000 billetter ved fire arena-shows i oktober,...

Ukendt Kunstner annoncerer nu endnu et af blot fire planlagte sommershows. Det eneste show øst for Storebælt bliver den 31. august 2024, når duoen, der senest solgte mere end 30.000 billetter ved fire arena-shows i oktober, giver et enestående københavner-show på Refshaleøen.

Den 31. august 2024 markerer endnu en milepæl for Hans Philip og Jens Ole McCoy, der i dag kan løfte sløret for deres egen sommerkoncert på Refshaleøen i København. Koncerten bliver én af blot fire med Ukendt Kunstner i sommeren 2024 – herunder også NorthSide og Nibe Festival, som allerede er annonceret – og er samtidig den eneste mulighed for at opleve Ukendt Kunstner live øst for Storebælt til næste år. Der er med andre ord tale om et enestående show med et af de mest toneangivende navne i dansk hiphop.

Tilbage i maj 2023 overraskede Ukendt Kunstner alt og alle ved ud af det blå at udgive deres første album i syv år. De 11 sange på Dansktop fik bogstavelig talt hitlisten til at kollapse med Spotify-rekord som det mest streamede album på release-dagen nogensinde. Anmelderne sendte lutter top-anmeldelser efter det uventede comeback, som gik direkte ind som #1 og nu har ligget Top-5 i 27 uger. Og comebacket var kun lige begyndt.

De to eksklusive koncerter på Roskilde og Smukfest i sommers cementerede Ukendt Kunstners status som lyden af en hel generation – og både publikum og en stor del af de danske anmelderstab tog godt imod. ”Triumf” og ”livsbegivenhed” skrev henholdsvis Politiken og Soundvenue blandt andet.

To arena-shows i Royal Arena og Djursland Bank Arena blev til fire i oktober måned. Og lige meget om man var blandt de mere end 30.000 gæster som havde taget plads i København eller Aarhus, var oplevelsen af Ukendt Kunstners største shows til dato, billedet på den uforlignelige energi, som opstår, når musik og mennesker smelter sammen. Tre uger senere, modtog Ukendt Kunstner prisen som ”Årets Danske Gruppe” ved Danish Music Awards 2023.

Ukendt Kunstner er tilbage, og deres kæmpeshow på Refshaleøen til sommer kommer til at stå som den foreløbige kulmination på et comeback i dansk musik, som forhåbentligt er kommet for at blive.

Det officielle billetsalg starter mandag den 4. december kl. 10.00 via Unitedtickets.dk

Nyhed udgivet: 29. november 2023
Læs mere

Tricky hylder sit ikoniske debutalbum ’Maxinquaye’

18. marts 2024
Triphop-legenden bringer sin Maxinquaye (reincarnate) tour til Store VEGA mandag den 18. marts 2024. I kølvandet på udgivelsen af Maxinquaye (Reincarnated) i oktober, har Tricky annonceret en Europaturné, som blandt andet bringer ham til VEGA i...

Triphop-legenden bringer sin Maxinquaye (reincarnate) tour til Store VEGA mandag den 18. marts 2024.

I kølvandet på udgivelsen af Maxinquaye (Reincarnated) i oktober, har Tricky annonceret en Europaturné, som blandt andet bringer ham til VEGA i København. Her vil han både fremføre sange fra det skelsættende debutalbum, numre fra Maxinquaye (Reincarnated), såvel som andet materiale fra bagkataloget.

Den britiske rapper, sanger og producer Tricky spillede en afgørende rolle i udviklingen af Bristols undergrundsscene, som blomstrede op gennem 80’erne og 90’erne.

Han var med til at definere lyden af Massive Attacks skelsættende debutalbum Blue Lines fra 1992, som han producerede debutsinglen ”Daydreaming” til, og slog tre år senere igennem i eget navn, da han udgav sit ikoniske debutalbum Maxinquaye. På albummet med Martina Topley-Bird som lead-vokalist, formåede han på smukkeste vis, og ved brug af hidtil usete produktionsmetoder, at blande alt fra soul og reggae til punk, rock og hiphop og skabte et nybrud i britisk pop.

I løbet af sin karriere har Tricky udgivet 13 studiealbums, inklusivt dette års When It’s Going Wrong, og solgt over 2 millioner plader. Men når han indtager Store VEGA til foråret, tager han altså godt 30 år tilbage i tiden, når han bruger aftenen på primært at hylde debutalbummet.

Maxinquaye figurerer den dag i dag ofte på toneangivne mediers lister over de bedste album nogensinde, og modtog også ved dets udgivelse en nominering til den prestigefulde Mercury Prize. 

I 2022 genbesøgte Pitchfork albummet med en næsten topscore på 9.3 ud af 10 mulige point i deres anmeldelse og hyldede albummet for dets kosmiske kaos, innovative tilgang, instinktive grundsten og de hudærlige fortællinger fra et barskt liv levet.

Samme år begyndte Tricky at arbejde på nye versioner af sangene fra det originale album. Seks af dem blev udgivet på Maxinquaye (Reincarnated), som også indeholder såkaldte ”rarities”, hidtil ikke udgivne BBC session-versioner med live band, som blev indspillet i efteråret 1995, såvel som ”Black Steel” fremført på Glastonbury samme år.

Billetsalget starter onsdag den 29. november kl. 11.00 via Ticketmaster.

Nyhed udgivet: 27. november 2023
Læs mere

Suspekt giver unik sommerkoncert på Refshaleøen

30. august 2024
De selvudnævnte proletarer fra Albertslund indtager Refshaleøen i august 2024 med en enestående sommerkoncert i København. Hvad gør man, når man som dansk artist allerede har opnået, hvad de fleste kun tør drømme om: At spille...

De selvudnævnte proletarer fra Albertslund indtager Refshaleøen i august 2024 med en enestående sommerkoncert i København.

Hvad gør man, når man som dansk artist allerede har opnået, hvad de fleste kun tør drømme om: At spille i Danmarks nationalstadion PARKEN foran 47.000 publikummer?

Suspekt har i hvert fald ingen intentioner om at stoppe, selvom de har opnået præcis dét. Det vigtigste for de tre proletarer er igen at komme ud til folket og møde dem i øjenhøjde. Og derfor skal man som Suspekt-fan selvfølgelig også have muligheden for at opleve dem til en helt særlig sommerkoncert i København, når de indtager Refshaleøen fredag den 30. august 2024.

- Vi kommer til hovedstaden med et helt spændstigt festorama! Vi har sørget for masser af ståplads, så vi kan få jer alle sammen ned og mose rundt og drikke dejlige shotsrør i sommervarmen, imens vi smider tøjet mellem hinanden, udtaler trioen med reference til den store efterspørgsel på ståpladser til deres koncert i Parken, som alle blev udsolgt på under 10 minutter.

- Det bliver 20 års hits fra alle albums lige fra ’Ingen Slukker the Stars’ og frem til vores seneste ’Ancient Aliens’. Vi skriver historie, mens vi lever, og I skal være med!

Suspekt udgav deres første album Suspekt i 1999 og har senest udgivet deres ottende album Ancient Aliens i september i år. Deres hitspækkede bagkatalog byder blandt andet på udødelige sange som ”Kinky Fætter”, ”Proletar (Hvor Jeg Står)”, ”S.U.S.P.E.K.T.”, ”Hun Blev Bare Så Glad”, ”Vil Du Med… (feat. Tessa)”, ”Gonzo” og ”Rune Rask Er For Syg”.

Trioen har i løbet af deres lange karriere manifesteret sig som et af de absolut stærkeste live acts i Danmark, hvilket opbakningen til deres koncert i Parken også var et vidne om.

Der opstår noget helt særligt, når Suspekt indtager en scene med deres show, hvor kun én ting altid er sikkert: At Suspekt giver alt hvad de har til deres fans, og at deres fans giver alt hvad de har tilbage.

Koncertarrangementet på Refshaleøen vil også byde på flere support acts, som bliver annonceret senere.

Billetsalget starter mandag den 20. november kl. 10.00 via United Tickets.

Nyhed udgivet: 17. november 2023
Læs mere

Marcus & Martinus vender tilbage med dansk koncert

26. januar 2024
Den norske popsensation gæster Falkoner Salen den 26. januar 2024 som led i deres ‘We Are Not The Same Tour prt 1’ Marcus & Martinus er ubestridt et af de største skandinaviske popfænomener, vi har set...

Den norske popsensation gæster Falkoner Salen den 26. januar 2024 som led i deres ‘We Are Not The Same Tour prt 1’

Marcus & Martinus er ubestridt et af de største skandinaviske popfænomener, vi har set i nyere tid. Og trods det faktum, at de to norske tvillinger i dag blot er 21 år gamle, kunne de allerede sidste år fejre, at de har hele 10 år på bagen som turnerende artister.

Det er generelt nogle vilde præstationer, de to unge musikere har på CV’et. De har blandt andet spillet support for Jason Derulo, udsolgt arenaer i hele Skandinavien på få minutter – inklusivt Royal Arena i København - og optrådt til Nobelprisen. Deres sang ”Elektrisk” sidder på rekorden som den mest streamede norske sang nogensinde, og generelt har deres fængende pop og smittende performer-gen skaffet dem flere hundrede millioner streams og en dedikeret fanbase verden over.

Nu drager de to brødre endelig ud på turné igen, når de rammer spillesteder i hele Skandinavien. Noget, som de glæder sig til at tage hul på:

- ”Vi er så glade for endelig at kunne tage på turné! Det bliver en episk aften, hvor vi både kommer til at optræde med ny musik og gamle hits! Vi glæder os så meget til at skulle se jer alle sammen igen – vi har savnet jer så meget og håber vi ses derude,” siger Marcus og Martinus. 

’We Are Not The Same Tour prt 1’ skydes i gang i Falkoner Salen i København den 26. januar og slutter på hjemmebane i Oslo Spectrum den 11. februar

Billetsalget starter fredag den 27. oktober klokken 10.00 via United Tickets.

Nyhed udgivet: 24. oktober 2023
Læs mere

Den britiske popkomet Griff giver dansk koncert

12. marts 2024
Tusindvis af danskere oplevede engelske Griff, da hun i sommer spillede support til Coldplays to udsolgte koncerter i Parken. Nu vender hun tilbage i eget navn, når hun den 12. marts 2024 indtager Lille VEGA i...

Tusindvis af danskere oplevede engelske Griff, da hun i sommer spillede support til Coldplays to udsolgte koncerter i Parken. Nu vender hun tilbage i eget navn, når hun den 12. marts 2024 indtager Lille VEGA i København.

Siden Griff i 2019 udgav sin debut-EP Mirror Talk, har den internationale bevågenhed været stor.

Sarah Griffiths, som er kvinden bag kunstnernavnet Griff, er født og opvokset i England, men har rødder i både Kina og Jamaica. Hun er indbegrebet af en alsidig moderne popstjerne, der lærte sig selv at producere på sin brors computer, da hun var meget ung, og er er ud af en generation af fremadstormende kvindelige artister, som har udviklet deres talent derhjemme på soveværelset.

Hun slog for alvor igennem med klaverballaden  ”Good Stuff” i 2020, men har siden da braget igennem med flere up-tempo popsingler - herunder radiohittet ”Black Hole” og sidste års ”Head On Fire”, som hun lavede i samarbejde med den norske popstjerne Sigrid og senere genudgav i en ny version med amerikanske King Princess og danske MØ som gæster.

Senest har Griff taget hul på næste kapitel med singlen ”Vertigo”, som landede i september og var første smagsprøve på EP vert1go, vol 1, som netop er udkommet.

Udover mere end 600 millioner streams, kan Griff blandt andet prale af titlen som vinder af BRITS ’Rising Star’, indehaver af to NME Awards og tidligere support for navne som Ed Sheeran, Dua Lipa, Florence + the Machine og selvfølgelig Coldplay, som i sommer bragte hende til Danmark for første gang.

Griff nåede kun lige at tage hul på sin live-karriere, da lockdown indtraf, og hun måtte i 2021 også aflyse en planlagt koncert på Hotel Cecil i København. Nu tager hun revanche, når hun den 12. marts 2024 indhyller Lille VEGA i sin popmagi.

Billetsalget til koncerten starter fredag den 27. oktober klokken 10.00 via Ticketmaster. 

Nyhed udgivet: 23. oktober 2023
Læs mere

MEDINA ANNONCERER KARRIERENS STØRSTE KONCERTER

12. & 19. april 2024
Hele Danmarks Medina giver karrierens største koncerter, når hun den 12. og 19. april indtager henholdsvis Royal Arena i København og Djurslands Bank Arena i Aarhus. Det er som om, der er et før og et...

Hele Danmarks Medina giver karrierens største koncerter, når hun den 12. og 19. april indtager henholdsvis Royal Arena i København og Djurslands Bank Arena i Aarhus.

Det er som om, der er et før og et efter Medina. I hvert fald har sangerindens aftryk på den danske popscene været svær at overse, siden hun i 2009 skrev sig ind i den danske musikhistorie med sit andet album Velkommen Til Medina, der blandt andet kastede sange som ”Kun For Mig”, ”Velkommen Til Medina”, ”Vi To” og ”Ensom” af sig.

Siden da har lyden af Medinas stemme og fængende popmelodier været trofaste ledsagere på dansegulve og hitlister landet over takket være efterfølgere som ”Jalousi”, ”Kl. 10”, Synd For Dig”, ”Det Smukkeste”, ”For Altid” og ”Når Intet Er Godt Nok”.

I sommeren 2023 markerede Medina sin tilbagevenden til de store danske scener, da hun indtog festivaler som Tinderbox, Jelling og Grøn Koncert med flotte anmeldelser til følge.

Blandt andet skrev Fyens Stiftstidendes anmelder efter koncerten på Tinderbox, at Medina leverede en ”formidabel fredagsfest” og ”en af sine bedste koncerter nogensinde”, mens GAFFAs anmelder kaldte hendes københavnske Grøn Koncert-optræden en ”Respektindgydende pragtpræstation” og kvitterede med 5/6 stjerner.

Det er ikke så svært at forstå, hvorfor Medina gennem sin karriere har vundet et væld af priser - inklusivt DMA’s prestigefulde ærespris - og nu fortsætter eventyret for Danmarks ukronede pop- og klubdronning, når Medina byder velkommen i Royal Arena og Djurslands Bank Arena (tidligere Ceres Arena) til april.

Det officielle billetsalg starter mandag den 9. oktober kl. 10.00 via Ticketmaster.dk

Nyhed udgivet: 5. oktober 2023
Læs mere

Tenacious D giver dansk arenakoncert

1. maj 2024
Jack Black og Kyle Gass er det ustyrlige makkerpar bag Tenacious D, som den 1. maj 2024 bringer deres ’Spicy Meatball Tour’ til Royal Arena.

Jack Black og Kyle Gass er det ustyrlige makkerpar bag Tenacious D, som den 1. maj 2024 bringer deres ’Spicy Meatball Tour’ til Royal Arena.

Jack Black og Kyle Gass er det ustyrlige makkerpar bag Tenacious D, som den 1. maj 2024 bringer deres ’Spicy Meatball Tour’ til Royal Arena.

Den dynamiske duo Tenacious D dannede i slut 90’erne, hvad de selv – ydmygt – kalder the Greatest Band That Ever Played on Planet Earth.

Det hele startede i en lille studielejlighed i LA, og der gik ikke lang tid, før de i 2001 stod med et platinsælgende album. Derfra gik det kun én vej, og i 2012 modtog de en GRAMMY-nominering for pladen Rize of the Fenix i kategorien ’Best Comedy Album’. Året efter, i 2013, grundlagde de musik- og comedy-festivalen Festival Supreme i LA, som i løbet af sine første fire år lagde scene til navne som Adam Sandler, Sarah Silverman, Flight of the Conchords og ”Weird Al” Yankovic.

Atter et år senere, kunne Tenacious D kalde sig GRAMMY-vindere i kategorien ’Best Metal Performance’ for deres cover af Ronnie James Dios ”The Last In Line”.

Indtil videre har 2023 blandt andet budt på hitsinglen ”Video Games”, som allerede har mere end 27 millioner visninger, og deres virale cover af Chris Isaak’s ”Wicked Game”. Derudover har Tenacious D taget hul på deres ’The Spicy Meatball Tour’ med to udsolgte shows i Las Vegas og optrædener i hele 24 byer.

Det er præcis den tour, som til foråret rammer København og de danske fans i en eksplosion af hård rock og prisvindende humor.

Billetsalget er igang på ticketmaster.dk

1. maj 2024 –Royal Arena, København

Nyhed udgivet: 4. oktober 2023
Læs mere

KAIZERS ORCHESTRA KOMMER TIL DANMARK FOR FØRSTE GANG I 10 ÅR

2. marts 2024
Efter at have solgt 80.000 billetter på 14 minutter i hjemlandet Norge, annoncerer Kaizers Orchestra nu deres største Europa-tour til dato, som bringer dem forbi K.B. Hallen i København den 2. marts 2024. Danmark har gennem...

Efter at have solgt 80.000 billetter på 14 minutter i hjemlandet Norge, annoncerer Kaizers Orchestra nu deres største Europa-tour til dato, som bringer dem forbi K.B. Hallen i København den 2. marts 2024.

Danmark har gennem tiden været et af de helt store lande for den anerkendte norske sekstet, Kaizers Orchestra. Bandet har blandt andet optrådt på Roskilde Festival, NorthSide og i Store VEGA af flere omgange, hvor de også har indspillet et live-album. Til foråret står K.B. Hallen for skud, når bandet gør deres længe ventede live-comeback på dansk jord.

10 år efter det sidste slag på deres velkendte olietønder annoncerede Kaizers Orchestra deres comeback sidste år til stor begejstring for deres mange fans. Dette blev efterfulgt af hele 56 udsolgte koncerter i Norge samt udgivelsen af to nye numre i løbet af sommeren 2023, "Dine Gamle Dager Er Nu" og "Kaleidoskophimmel".

- Vi fik en massiv respons her i Norge, og det har været overvældende at spille vores første koncerter her i september 2023 for vores meget tålmodige fans. Nu tager vi rundt i resten af Europa og håber på en lige så god modtagelse, siger forsanger Janove Ottesen.

I perioden 2001-2012 udgav Kaizers Orchestra otte studiealbums, som alle indtog førstepladsen på hitlisterne i Norge. Deres ikoniske nummer "Hjerteknuser" har været bandets mest populære sang siden udgivelsen i 2010 og vil selvfølgelig være på sætlisten, når de indtager scenen i K.B. Hallen den 2. marts 2024.

Billetsalget starter torsdag den 21. september kl. 10 via billetlugen.dk

2. marts 2024 – K.B. Hallen, København

Nyhed udgivet: 13. september 2023
Læs mere

FINSKE VV ANNONCERER KONCERT I KØBENHAVN

30. april 2024
Den musikalske rejse som Ville Valo har taget med VV og Neon Noir, har været intet mindre end en fængslende odyssé. På bare ni måneder vævede han et tryllebindende tæppe af gotisk infuserede melodier, der efterlod...

Den musikalske rejse som Ville Valo har taget med VV og Neon Noir, har været intet mindre end en fængslende odyssé. På bare ni måneder vævede han et tryllebindende tæppe af gotisk infuserede melodier, der efterlod et uudsletteligt aftryk i musikverdenen. ’Neon Noir’ var ikke blot et album; Det stod som tolv beslutsomme erklæringer om kunstnerisk hensigt. Det indvarslede Ville Valos triumferende tilbagevenden til livescenen og genoplivede hengivenheden hos hans globale fanbase med et vidnesbyrd om hans talent for at skabe tidløse og resonerende melodier. Med sine egne ord forklarer Ville Valo: “The idea behind VV and Neon Noir was to symbolically finish what HIM started.”

Ville Valos uventede succes med VV har været en behagelig overraskelse: “I had no expectations whatsoever when releasing music under the banner of VV, so I've been quite shocked to see people still find my kind of racket enjoyable, warts and all. Touring has been way less painful than I dared to hope, and as we say in Finland, it fits my arse like a glove. A mourning glove from a bygone era.”

Når han drager på VV/Neon Noir Tour i 2023/2024 bliver det en passende kulmination på dette kapitel i Ville Valos musikalske udvikling, hvilket efterlader fans ivrige efter at se, hvilken ny retning hans kunstneriske bestræbelser vil tage i de kommende år. Glæd dig til at opleve VV i spillestedet Amager Bio.

Billetsalget starter fredag den 15. september via Ticketmaster.dk

30. april 2024 – Amager Bio, København

Nyhed udgivet: 12. september 2023
Læs mere

LYDMOR GIVER UNIK KONCERT PÅ DET KONGELIGE TEATERS GAMLE SCENE

28. april 2024
Den danske musiker udfolder sit elektroniske univers i klassiske rammer, når hun den 28. april indtager Det Kongelige Teaters ikoniske Gamle Scene som led i sin Space Tour. Når LYDMOR den 28. april 2024 bringer sin...

Den danske musiker udfolder sit elektroniske univers i klassiske rammer, når hun den 28. april indtager Det Kongelige Teaters ikoniske Gamle Scene som led i sin Space Tour.

Når LYDMOR den 28. april 2024 bringer sin Space Tour til København, bliver det ikke bare en helt speciel oplevelse for hendes fans, men også en karrieremæssig milepæl for kunstneren selv. Gamle Scene i Det Kongelige Teater har nemlig en ganske særlig betydning for LYDMOR, fortæller hun:

- Jeg er vokset op omgivet af en stor respekt og beundring for Det Kongelige Teater, og jeg husker at ligge på min mormors gulvtæppe og se vhs-optagelser af balletten. Da jeg besøgte teatret første gang, sad jeg helt oppe på de allerbagerste rækker - og elskede det hele. Det er uvirkeligt at tænke på, at det hele bliver mit for en aften.

Bag det musikalske alias LYDMOR står Jenny Rossander, hvis kommende turné kommer til at være en excentrisk sammenblanding af alt, hvad hun har at byde på – fra pulserende beats, der gør det svært at sidde stille i teatersæderne, til tårevældende ballader om de hjerteskærende og autentiske historier, som kendetegner hendes alsidige musikalske univers.

Koncerten i Det Kongelige Teater er et led i LYDMORS kommende Space Tour, som er en visuel og musikalsk rejse tilbage til fremtiden. Turnéen kommer udover København også forbi Aarhus, Odense og Aalborg.

Billetsalget til koncerten med LYDMOR på Det Kongelige Teaters Gamle Scene er i gang via Ticketmaster.dk.  

Nyhed udgivet: 8. september 2023
Læs mere

CHRISTOPHER ANNONCERER KARRIERENS STØRSTE SHOWS

21. & 27. september 2024
Den danske popstjerne fylder Royal Arena og Djurslands Bank Arena til september næste år! De to arena-shows bliver afslutningen på Christophers første verdensturné nogensinde og går i salg 30. august kl. 10. Det bliver samtidig den...

Den danske popstjerne fylder Royal Arena og Djurslands Bank Arena til september næste år! De to arena-shows bliver afslutningen på Christophers første verdensturné nogensinde og går i salg 30. august kl. 10. Det bliver samtidig den eneste mulighed for at opleve ’A Beautiful Life’-hitmageren live på dansk grund i hele 2024!

Siden 2010 har Christopher med sine storhittende albums og platin- og radiohits på stribe, gang på gang, cementeret sit enestående talent for at samle mennesker omkring den gode melodi og livets universelle, men nære fortællinger – og tilmed uden at miste pusten undervejs. Og nu når en ganske spektakulær rejse i dansk musikhistorie endnu en milepæl (eller to) i efteråret 2024.

Christopher kan nemlig løfte sløret for sine, uden sammenligning, største headliner-shows til dato, når han gæster og afslutter sin kommende verdensturné i Royal Arena i København og Djurslands Bank Arena i Aarhus til september næste år. Senest har Christopher været på landsdækkende akustisk tour i 2022, så der er ingen tvivl om, at den oplevelse vi har i vente i arenaerne bliver noget helt andet – og Christopher live som aldrig før! De to koncerter bliver samtidig den eneste mulighed for at opleve Christopher live i hele 2024.

Christopher fortæller:

”Venner, jeg skal simpelthen på verdensturné! Det er så vildt at sige højt og jeg forstår det ikke engang selv, men det skal jeg. Og det er på grund af jer, som der har været der fra day one og derfor slutter vi selvfølgelig også touren af i Danmark! Det bliver i Royal Arena og Djurslands Bank Arena sammen med jer. Det bliver også de eneste danske koncerter jeg spiller i Danmark i 2024 og derfor er det mega vigtigt at i kommer og synger sammen med mig. Tak for jer. Ses!”

A BEAUTIFUL LIVE TOUR 2024

Lørdag den 21. september – Djurslands Bank Arena – Aarhus
Fredag den 27. september – Royal Arena – København

Det officielle billetsalg starter onsdag den 30. august kl. 10 via bill.et/christopher.

Nyhed udgivet: 28. august 2023
Læs mere

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

Få nyheder og adgang til eksklusive pre-sales.

FAQ

Find svar på spørgsmål om koncerter,
billetter og ændringer.

DTD Concerts
Antonigade 3, 3. sal
1106 København K