Deres første gig i Danmark

Deres første gig i Danmark

Hypnotiserende, svedige, opbyggende neo-psykedeliske tunge blues riffs er indbegrebet af All Them Witches. Hvert groove, hvert breakdown og hvert riff fortæller en historie. 

Bandet, der udspringer fra Nashville, Tennessee, har eksisteret siden 2012, udgivet tre albums, og nu kommer de endelig til Danmark, hvor de rammer Loppen, på hvad der forhåbentlig bliver en smuk, varm sommerdag i august.

De har turneret intensivt det sidste år, og der er ikke to shows, der er ens, hvilket de har høstet stor anerkendelse for overalt, hvor de har spillet. De er legesyge og eksperimenterende i deres udtryk på scenen, og hvis du er glad for musik, hvor guitaren er i højsædet, så er dette band et pragteksemplar:

“This band is really like having four guitars,” fortæller Parks, “I play bass like a guitar, Allen plays keys like a guitar, and Robby even plays drums like a guitar; he’s doing fills and rolls. It’s almost like the percussive element of fingerpicking, the sound of fingers on strings.”

På deres seneste udgivelse fra 2015 'Dying Surfer Meets His Maker', fortsætter de ufortrødent deres rejse ind i rockens fjerneste afkroge.

 

Kalender
Aktuelle koncerter