Gregory Alan Isakov lover overraskelser og koncert i Store VEGA

Gregory Alan Isakov lover overraskelser og koncert i Store VEGA

SYDAFRIKANSK GARTNER/FOLK-MUSIKER ER KLAR TIL STORE VEGA

Først var han gartner, så blev han musiker. Nu er han begge dele. Sydafrikanske Gregory Alan Isakov er en singer/songwriter, der er i dén grad er i ét med naturen, og som vægter det organiske element i sin sangskrivning meget højt.

Når han ikke er på landevejen som musiker, passer han sin gård i Colorado, hvor han i dag bor. Men hans musik er lige så inspireret af idyllen derhjemme, som den er af hans mange ture ud i ødemarker og af verdensomrejserne som turnerende musiker.

I Danmark er det gået hurtigt for Gregory Alan Isakov, siden han for to år siden spillede små koncerter i København og Aarhus. Hans optræden i Lille VEGA sidste år gik udsolgt og blev belønnet med 5 stjerner i GAFFA, der kaldte koncerten for både “betagende” og “vemodig”.

Isakov's hovedinspiration er ifølge ham selv Leonard Cohen og Bruce Springsteens akustiske side, men i tidens toner lægger han sig tættere op ad navne som Conor Oberst, Joe Pug og ikke mindst Sam Beam's Iron & Wine.

Den seneste udgivelse fra sydafrikaneren er hans første livealbum, og det er indspillet med Colorados symfoniorkester i ryggen, så man virkelig mærker de store følelser i musikken takket være den omfattende orkestrering.

Den 25. november vender Isakov tilbage til København, denne gang for at spille i Store VEGA. Og offentliggørelsen falder godt i spænd med, at sangskriveren netop har annonceret via Twitter, at han har masser af spændende overraskelser klar i år.

Kalender
Aktuelle koncerter