Khalid giver sin første danske headline-koncert i TAP1

Khalid giver sin første danske headline-koncert i TAP1

AMERIKANSK R&B-STJERNEFRØ TIL TAP1

Det er gået stærkt for 19-årige Khalid Legend Robinson, siden han udgav sin anmelderroste debutplade ”American Teen” i marts i år og modtog den ærefulde titel som Best New Artist til MTV Video Music Award i 2017. Lyden er sprød R&B blandet med lækre hip hop produktioner og aner til soulen, og tekstuniverset er befriende på en måde, kun en teenager kan være det. Nu tager det unge stjernefrø på turné uden for USA for første gang nogensinde, hvilket også tager ham forbi København til februar.
 
Khalid voksede op på forskellige amerikanske militærbaser, da hans mor Linda Wolfe gjorde militærkarriere som tekniker og sanger i det amerikanske militærband. Khalid har derfor boet så forskellige steder som sydstaterne, staten New York og seks år i Heidelberg i Tyskland. Gennem high school var Khalid en del af grupperingen omkring sang og musical. Khalid blev opdaget af pladeselskabet RCA Records, og hans førstesingle ”Location” strøg direkte ind på de amerikanske Billboard-hitlister og har over 700 mio streams, hvilket gør Khalid til verdens mest stramede kunstner på Spotify fire dage i træk. Andensinglen ”Young dumb & Broke” gjorde ”Location” stilen efter og har over 200 mio streams og over 67 mio visninger på YouTube på singlens to første måneder.
 
Debutalbummet ”American Teen” høstede fem stjerner hos GAFFAs Rosa Louise Stilgren, der betegnede albummet som: ”...et fintfølende, tænksomt album, der finder dybde og modenhed i sin vokalstyrke og ungdommelig kant i musikkens letfjedrende grænse mellem hiphop, soul og pop”. Khalids lyriske univers kredser om hans oplevelser i high school, med referencer til Beverly Hills 90210 og The Breakfast Club, men pakket ind i glitrende soul anno 2017 og med titler som ”8TEEN” og ”Young Dumb & Broke”. Det er en talentfuld, ung gut ud over det sædvanlige, der kommer forbi TAP1 i starten af februar, kun en uge før han fylder 20 år.

Download / Stream American Teen her: smarturl.it/KhalidATBuy

Kalender
Aktuelle koncerter