King Dude - BETA, 1. juni

King Dude - BETA, 1. juni

King Dude drager mod lyset med sin foruroligende dark folk

Der er det Amerika vi tror, vi kender, og så er der det det Amerika, som King Dude beretter om: Under den glitrende overflade lurer mørket i jordens nærvær og kulde, i kontrast til himlens fjerne skønhed; De åbne vidder og landevejenes løfter om en frihed, som aldrig kommer nærmere end horisonten. En dyster skønhed, som King Dude giver en spirituel dybde og atmosfære af håb. På den jordslåede baggrund inviterer hans sange os til at hæve os op fra mørket og afstumpetheden, mod dét lys, han mener forbinder os alle.

Hans stil er blevet kaldt dark folk eller doom country, og indeholder mange inspirationer, bl.a. fra british folk, americana, country og blues, såvel som nogle tunge elementer der slår små sprækker ind til metal-musikken.

Slog ham næsten ihjel
King Dudes seneste album, 'Songs of Flesh & Blood - In The Key of Light' fra 2015, er det seneste kapitel i hans stadigt voksende sangbog. Thomas Jefferson Cowgill er hans rigtige navn, og hans seneste livserfaringer med kærlighed, tab, død og vold bliver belyst og udforsket i dette album:

"At times I thought this record will kill me, writing it and recording it, I felt as though I was going insane. Now that it's done I am convinced not only will people love it, but that I have become stronger than my former self. For this divine work I am given, I am blessed." - King Dude

Fra metal til country
Han har en fortid i Seattle-metalbandet Book Of Black Earth, men udskiftede de forvrængede power-cords med countryens fingerspil. Siden 2010 har han som King Dude udgivet fem studiealbum og en række EP'er og singler – bl.a. 'Sing More Songs Together…' med den musikalsk beslægtede Chelsea Wolfe.

1. juni tager han i BETA lytteren med på en rejse gennem mørket mod lyset.

Kalender
Aktuelle koncerter