Nothing But Thieves - Lille VEGA 23. november

Nothing But Thieves - Lille VEGA 23. november

Britiske rockhåb på stjernefærd giver koncert i VEGA
De unge briter i Nothing But Thieves har allerede inden udgivelsen af deres debutalbum høstet stor opmærksomhed, og den 23. november giver de koncert i Lille VEGA som en del af deres ”Ban All The Music Tour”.

I oktober udgiver Nothing But Thieves deres første og længe ventede debutudspil. Det selvbetitlede debutalbum, Nothing But Thieves, bliver kulminationen på en fyldt tour-kalender, der har medført stor opmærksomhed og ikke mindst høje forventninger til dette første udspil.

Allerede før udgivelsen af de unge briters debut har tourbussen bragt bandet rundt i deres hjemland samt store dele af Europa, hvor de også kom forbi Danmark til en anmelderrost koncert på den nye fynske festival Tinderbox i Tusindårsskoven i Odense. Bandet spiller i sensommeren også på de legendariske britiske festivaler Reading og Leeds.

Det er ikke kun publikum, der har fået øjnene op for Nothing But Thieves, men også rockbandet Muse har et godt øje til de unge briter. De inviterede det spirende band til at spille support for dem i Rom foran 30.000 publikummer til stor glæde for de fem bandmedlemmer.

BBC Radio 1 inviterede i maj Nothing But Thieves til at spille i deres Live Lounge, der sætter fokus på nye spændende britiske acts, hvor bands som Florence + The Machine og Ed Sheeran også gjorde deres tv-debut.

Kalender
Aktuelle koncerter

Warning: Unknown: write failed: Disk quota exceeded (122) in Unknown on line 0

Warning: Unknown: Failed to write session data (files). Please verify that the current setting of session.save_path is correct (/home/tinx/domains/beatboxentertainment.dk/tmp) in Unknown on line 0